Om mennesker
I sommeren 2017 var vi på besøg hos venner i Odsherred og faldt tilfældigvis over Bauditz hus i Rørvig. Tre måneder senere havde vi solgt vores bolig i Skovshoved, vores sommerhus i Rågeleje, afsluttet vores arbejdsopgaver i hovedstaden – og flyttet os selv, vores børn og vores habengut til Rørvig.
mennesker og Rørvig er nu vores virkelighed, og vi er dybt taknemmelige. Vi kan uden at blinke sige, at vi selv er et levende bevis på, at drømme ikke behøver at blive ved snakken. Hos os går det ret godt med at omdanne vores drømme til mål og gøre dem til virkelighed.
I mennesker har vi specialiseret os i, at hjælpe andre mennesker med at gøre deres mål til virkelighed, både når det gælder virksomheden, arbejdet eller det personlige liv.
Fabiana Hartkorn Giraldi, partner
Fabiana er født i 1972. Hun er kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitet og er derudover certificeret som både coach (Manning) og facilitator. Fabiana har arbejdet som Senior Kommunikationsrådgiver i store virksomheder som Ørsted og DR, som interessentansvarlig i Rådet for Sikkert Trafik og har senest været chef for interesseorganisationen Holbæk Byforum.
Fabiana har specialiseret sig i:
– facilitering af møder, workshops og konferencer (med særlig interesse indenfor for klima, energi og FN’s 17 verdens mål)
– coaching af ledere
– coaching af mennesker i forandring
– coaching af mennesker under pres
Fabiana er drevet af troen på, at vi mennesker kan skabe os det liv vi ønsker. Hun tror på, at vi ved at mobilisere viljen og modet i os selv kan få bugt med den frygt, der ofte driver os. Hun tror på at humoren kan hjælpe os på vej og at tillid og troen på det gode i os selv og andre mennesker får os i mål.
Om Fabiana siger Morten: “Jeg har sjældent mødt et så kompetent, postivt og imødekommende menneske som Fabiana. Og så er hun også sjov! Det må bestemt være mig der har overscoret ;-)”
Morten Hartkorn Giraldi, partner
Han har mere end 20 års erfaring som virksomhedsejer. Morten har en baggrund som journalist på TVA og efterfølgende filmkonsulent på Det Danske Filminstitut og kommunikationschef på Statens Museum for Kunst. Senest har Morten været iværksætter, og han ejer bl.a. virksomheden KAFFE & KO.
Morten har specialiseret sig i:
– virksomhedsanalyse i mindre og mellemstore virksomheder
– værdiafklaring for ejere og chefer i mindre og mellemstore virksomheder
– coaching af ejere, beslutningstagere og teams i virksomheder og organisationer
– coaching af private klienter
Morten er drevet af lysten til at skabe udvikling og forandring med menneskelige ressourcer som drivkraft.
Om Morten siger Fabiana: “Morten er skarp, nærværende og fantasifuld. Han mestrer samtalen og dét at se og forstå krøllede og utraditionelle veje og muligheder. Hos ham er man i trygge, profesionelle og kreative hænder.”
Vi er begge løbende på efteruddannelse og i supervision for at forblive “de hurtigste knallerter på kajen”.